SEO - Søgemaskineoptimering & Rådgivning

Målet med søgemaskineoptimering er at øge antallet af relevante besøgende på dit website gennem en styrket synlighed i søgemaskinerne.

Søgemaskineoptimering er et kompliceret samspil mellem teknik, kommunikation og marked, der skal give websitet bedre placeringer i søgemaskinerne.

Søgemaskineoptimering stiller fire grundlæggende krav til websitet:

  1. Websitet skal kunne indekseres af søgemaskinerne - læs mere her om søgemaskinevenligt website.
  2. Forstå hvordan brugerne af søgemaskinerne søger på, sæt dig i dine besøgendes situation.
  3. Søgemaskinerne skal kunne læse websitet korrekt for at fremstille det korrekt i søgeresultaterne.
  4. Websitet skal indeholde relevant tekst, der er designet til at understøtte de søgeord, websitet ønskes være synlig på

Det kræver en fokuseret indsats at opnå gode placeringer i søgemaskiner, det stiller nye og større krav til websitets tekster og teknik. Websitet skal optimeres til søgemaskinerne, men også til potentielle kunder.

Hvor stor succes man får med søgemaskineoptimering afhænger af konkurrencen på markedet og kvaliteten af ens søgemaskine-strategi. En kvalitets-strategi begynder med en søgeords-analyse, en teknisk analyse, og så er man klar til tekstproduktion og optimering til søgemaskinerne i tæt samarbejde med din virksomhed.

 

Søgemaskineoptimering er altså ikke kun et spørgsmål om en høj ranking. Kunden skal være i centrum af dit website, og en høj ranking i søgemaskinen er ligegyldig, hvis den ikke giver afkast. Søgemaskinerne bryder sig heller ikke om metoder, der udelukkende skal give firmaet en høj rank uden skelen til relevans. Den vil hos de fleste søgemaskiner blive anset som spam og kan føre til eksklusion af et website. Det er en risiko som professionelle virksomheder, der bruger store ressourcer på opbygning af brand og image, ikke bør løbe.